Velkommen
Hjertelig velkommen til De Frivilliges Hus - Stationen (Frivilligcenter Viborg).
Et stort og skønt hus med masser af engagement, fællesskab, mangfoldighed, kreativitet og møder/arrangementer af enhver slags.
Vi bor i hjertet af Viborg - tæt på tog og busser, og med god mulighed for parkering. Huset er tilgængeligt for alle. Der forefindes elevator og handicaptoiletter, ligesom vi har to foreningskøkkener og mange hyggelige lokaler i forskellige størrelser.
Jeg er STOLT af vores hus, som siden primo 2022 har rummet både frivillige sociale og kulturelle foreninger/organisationer/netværk – og med over 35.000 besøg sidste år (2023), summer huset (næsten) altid af liv og aktivitet.
Vi tror på mennesker og fællesskaber – og på, at der skal være plads til alle, uanset køn, alder, etnicitet, interesser m.v., og det ér der i De Frivilliges Hus – Stationen. Dette fordi vi tager vare på hinanden, giver plads til hinanden og er nysgerrige på hinanden.
Har du/din forening brug for hjælp, sparring eller et godt råd, så tag endelig fat i vores fantastiske medarbejdere - de hjælper hjertens gerne.
Nyd huset og dets mange faciliteter – og pas godt på det 😊
Pernille Cornelius
Formand, De Frivilliges Hus - Stationen