Sorggruppe
De Frivilliges Hus - Stationen starter "Sorggruppe for voksne" i samarbejde med Det Nationale Sorggcenter.
Sorggruppe for Voksne er for alle over 18 år, der har mistet et nærtstående familiemedlem.
Gruppen består af 5-8 personer og faciliteres af to frivillige, der er uddannet sorgvejledere. Forløbet varer i 10 uger.
Hvorfor gå i sorggruppe?
Samtale er det stærkeste våben til at bearbejde og forstå sorg. Og det særlige ved sorggrupper fremfor individuelle samtaler er, at man kan spejle sig i hinanden. Efter et forløb i en sorggruppe kan de sørgende berette om, hvordan de via sorggruppen fik et frirum til at være sig selv, og hvor de ikke behøves ” tage sig sammen”, at de bliver accepteret og forstået. Andre fortæller at deltagelsen har gjort dem mere frie i forhold til at udtrykke deres følelser, får mere kontrol over deres liv, givet mere selvtillid, blevet gladere og føler sig mere forbundet med andre.
Hvis du har lyst til blive tilmeldt eller blot høre mere om tilbuddet, kan du kontakte Kristina Larsen
mail: kristina@dfhstationen.dk
Telefon: 22 97 98 92
De Frivilliges Hus - Stationen
Ll. Sct. Hans Gade 7-9
8800 Viborg