Hjem » Sorggruppe for børn

Sorggruppe for børn

Børn i sorg er ofte i dårlig trivsel og dette kan have langsigtede konsekvenser, både socialt og fagligt for børnene og familien som helhed.

Derfor har De Frivilliges Hus - Stationen startet ”Sorggruppe for børn” i Viborg.

Sorggruppen er for børn mellem 6-14 år og er et gratis tilbud, hvor barnet har mulighed for at være sammen med andre børn, der også har mistet og er i sorg.

Grupperne varetages af to fagprofessionelle frivillige, der begge har socialpædagogisk baggrund og en efteruddannelse i facilitering af børnegrupper hos Center for Familieudvikling.

Grupperne faciliteres således, at der tilbydes hjælp til at børnene kan sætte ord på deres oplevelser, tanker og følelser. For de yngre børn tilbydes aktiviteter mens man taler, således, at det bliver lettere at fortælle.

Kontakt og tilmelding
Kontakt vores daglige leder Kristina Winther Larsen, hvis du ønsker at henvise et barn til sorggruppen eller ønsker mere information.

E-mail: Kristina@dfhstationen.dk
Telefonnummer: 20 41 79 25
De Frivilliges Hus - Stationen
Ll. Sct. Hans Gade 7-9
8800 Viborg