Hjem » Frivillig – du gør en forskel

Frivillig – du gør en forskel

Viborg Kommune skal være det bedste sted at være frivillig. Kort og godt.

Derfor vil vi hylde dem, der allerede gør en kæmpe indsats, tiltrække mange flere og gøre det lettere at gøre en forskel, sammen.

Frivillige er nemlig de ildsjæle, der skaber de gode oplevelser og de gode relationer, som gør det rart at bo og leve lige her. Frivillige gør en forskel, fordi de har hjertet med.

Er du allerede frivillig, så vil vi bare gerne sige  tak, fordi du gør en forskel.

Lyst til at blive frivillig?
Så kan du godt glæde dig. Der er masser af muligheder i en lang række foreninger og organisationer – og mange ildsjæle, der glæder sig til at få dig med på holdet.

Du kan starte her:
www.viborg.dk/frivillig

Har du lyst til at møde en masse andre frivillige?
Så meld dig ind i facebookgruppen ”Frivillig – du gør en forskel”


Frivillig – du gør en forskel
Frivillig - du gør en forskel er en flerårig indsats, der skal hylde og styrke arbejdet med frivillighed i Viborg Kommune. Bag indsatsen står Kultur- og Fritidsudvalget, Fritidsrådet, Viborg Idrætsråd, DGI Midtjylland og De Frivilliges Hus – Stationen.