Find foreninger
Der er en bred vifte af frivillige sociale tilbud i vores kommune. Tilbuddene henvender sig til borgere med forskellige behov og problemstillinger. Vi har udarbejdet ‘Den Sociale Vejviser’, en oversigt over sociale tilbud, der er baseret på frivillighed. Målet for guiden er at gøre det nemt at finde tilbud, som passer til den enkeltes behov og situation.
Guiden henvender sig til borgere, som søger hjælp og støtte fra foreningerne samt pårørende, foreninger eller kommunens ansatte, sagsbehandlere og andre fagfolk, som kan have brug for at henvise borgere til frivillige sociale tilbud.
Kontakt os gerne, hvis du kender til et tilbud, som skal tilføjes guiden, eller hvis du har rettelser til et tilbud eller en forening, som du er bruger af eller frivillig på.
Medlemsfordele
Vi er sat i verden for at gøre det nemmere at være forening. Derfor tilbyder vi at hjælpe din forening med forskellige services, praktiske udfordringer og synliggørelse.
Benyt jer for eksempel af vores tilbud om at:
- Låne lokaler
- Annoncere efter frivillige
- Formidle jeres forenings arrangementer og tilbud via vores hjemmeside og facebookside
- Videreformidle til relevante puljer og fonde
- Henvise til kontaktpersoner i kommunen eller til andre foreninger
- Hjælpe med at printe, opsætte en folder, læse korrektur på for eksempel pressemeddelelser og ansøgninger
Hvis I har brug for hjælp i forbindelse med jeres foreningsarbejde, så tøv ikke med at kontakte os – vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.
Det koster ikke noget at være medlem!